MULM & MØRKE

- en udviklingsworkshop med magiske forsøg for børn på Copenhagen Contemporary

nov. 2019

I ’Magiske Forsøg med Mulm & Mørke’ undersøgte vi hvordan vi kunne inddrage børnene i fortællingen om Mulm, der er bange for Mørke. Vi indrettede workshoppen som et eksperiment, hvor Mulm var forskningsobjektet og børnenes ven. Børnene var Mulms hjælpere og skulle hjælpe hende med at blive mere modig. Mulm tog børnene igennem forskellige magiske forsøg. Vontrapp agerede forskerne, som faciliterede forsøgene og tog noter undervejs. 

 

Vi lavede i alt fire magiske forsøg, hvor vi bl.a. mediterede, malede, dansede og brugte stemmen til at blive modigere med. I tråd med Carstens Höller og Jacob Dahlgren udstillingen på Copgenhagen Contemporary skabte vi et laboratorium, hvor flere af udstillingens elementer blev inddraget i forsøget. Skulpturer og rum i udstillingen blev figurer for Mulms frygt for Mørke, således rammesatte vi museets værker, som en del af Mulms univers.

 

Det blev nogle fantastiske dage med børnene og deres voksne og bl.a. fik vi denne feedback fra Julie Goodal, lærer på Rådmandsgadeskole:

 

“ Tusind, tusind tak for sidst. Hvor er I dygtige og hvor følte vi os bare rigtig godt taget imod. Eleverne var rigtig, rigtig begejstrede og kan stadig Mørke, mørke - rimet. Det har givet god grund til refleksion og på mange måder er det lige hvad 2. D har og havde brug for.”  

 

Tak til Copenhagen Contemporary for samarbejdet og til Statens Kunstfond for udviklingsstøtte. 'Magiske Forsøg med Mulm & Mørke' vil danne bagrund for en endelig produktion i 2021. 


Vontrapp / Ina Hjorth Jacobsen, Katrine Würtz Hansen og Astrid Hansen Holm (koncept, iscenesættelse og udvikling)
 

Perfomer / Linette Stamp Christensen

Støttet af /

Foto: Søren Kjeldgaard

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Vimeo - Black Circle

Copyright © Vontrapp 2017