TAK FOR NU

23. SEP. 2014

Vontrapp pakker sammen for denne gang


Cisternerne er tømte, plakaterne pillet ned og kablerne rullet op. Vontrapp takker trætte og glade af efter mange udsolgte forestillinger og fine anmeldelser. Mange tak til alle dem, der kom og så 'En håndfuld støv'.

 

SMAGSDOMMERNE ANMELDER EN HÅNDFULD STØV

9. SEP. 2014

 

Se programmet her


Animationsfilmsinstruktør Cav Bøgelund, udlandsredaktør på Berlingske Anna Libak og manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig afsagde her til aften deres dom over En håndfuld støv.

 

Cav Bøgelund: ”Det er noget af det mest nærværende og smukke jeg har set i årevis.”

 

VONTRAPP I P1 MORGEN

9. SEP. 2014

 

Hør indslaget her


Jonas Schou Larsen interviewer instruktør Kathrine Lund og komponist Sandra Boss fra Vontrapp om forestillingen En håndfuld støv, der indtil 18. september stadig spiller i Cisternerne på Frederiksberg i anledning af 100-året for 1. verdenskrig.

 

NYE FOTOS FRA EN HÅNDFULD STØV

7. SEP. 2014

Det damper og tordner i Cisternerne!


Vi har haft fotograf Søren Kjeldgaard på besøg under forestillingen. Det er der kommet nogle meget smukke billeder ud af, som du kan se her

 

PRAKTISK INFO

1. SEP. 2014

Vontrapp servicemeddelese!

 

Da En håndfuld støv foresgår dybt nede under jorden i Københavns gamle vandreservoir, bør man huske praktiske sko og varmt tøj, da der både er koldt og fugtigt.

Bemærk at En håndfuld støv er en vandreforestilling, og at der bruges strobeskoplys.

PLAKAT TIL EN HÅNDFULD STØV

1. SEP. 2014

Ina Hjorth Jacobsen har designet vores smukke plakat, som i denne uge vil blive hængt op rundt omkring i København.

DE SIDSTE SKUESPILLERE ER FUNDET

16. AUG. 2014

Skuespillerne Bodill Sangill og Mogens Pedersen medvirker i En håndfuld støv. Bodil Sangill har tidligere medvirket i Vontrapp-produktionen Bevar mig vel som den altoverskyggende hovedrolle Selma, og vi glæder os utroligt meget til at samarbejde med hende igen.

BILLETSALGET ER STARTET

16. AUG. 2014

"Jeg vil vise dig rædsel i en håndfuld støv..." - T.S. Eliot


Oplev den poetiske og trøstesløse stemning fra T.S. Eliots digt The Waste Land, når Vontrapp vækker værket til live i en underjordisk teaterinstallation i Cisternerne på Frederiksberg.

En håndfuld støv spiller fra 5. - 18. september.


Billetter kan købes her

 

Læs mere om En håndfuld støv her

SKUESPILLERNE ER FUNDET

3. AUG. 2014

Marijana Jankovic og Morten Holst bliver en del af En håndfuld støv

 

Hos Vontrapp har vi længe glædet os til at dele med jer, at de to Bodil-nominerede skuespillere Marijana Jankovic og Morten Holst skal medvirke i forestillingen En håndfuld støvBegge skuespillere har over de seneste år medvirket i en række danske tv- og filmsucceser. Her kender du dem måske fra Arvingerne, En kongelig affære eller den danske kortfilm Helium, der vandt en Oscar for bedste kortfilm i 2013. 

 

Læs mere om Marijana Jankovic her

 

Læs mere om Morten Holst her

VONTRAPP PÅ FACEBOOK

23.  JULI 2014

Besøg vores nye facebookside og bliv opdateret med seneste nyt, billeder og video fra Kunsterkollektivet Vontrapp.

STATENS KUNSTFOND STØTTE

17 APRIL 2014

Vi har modtaget økonomisk støtte fra Statens Kunstfond til vores kommende projekt En håndfuld støv.

 

Læs mere om En håndfuld støv her 

VONTRAPP PÅ GOLDEN DAYS IGEN

1. MARTS  2014

- med teaterinstallation i Cisternerne

 

Vontrapp deltager i et helt nyt samarbejde med Golden Days Festival og poesifestivalen REVERSE. Det kommende projekt tager udgangspunkt i en nyoversættelse af T.S. Eliots digt The Waste Land (1922), og med de monumentale og tomme, underjordiske Cisterner som scene, bliver digtets gru og trøstesløshed genskabt som et teatralt ekko af den urkatastrofe, der er digtets tematiske omdrejningspunkt: 1. verdenskrig.

MAKVÆRK BLIVER TIL VONTRAPP

15. FEB.  2014

- velkommen til vores nye hjemmeside

 

Teater MAKværk har fået vokseværk, og det har vi valgt at markere med et nyt navn, der i højere grad repræsenterer vor seks mand store kunstnerkollektiv. Som vor navnefæller i Østrig er vi nu blevet et stort kunstnerisk familiefællesskab, som ufortrødent vil fortsætte med at skabe nye teatrale events.

 

Læs mere om Vontrapp her

Copyright © Vontrapp 2017