vontrapp 

 

A R T I S T  C O L L E C T I V E

AUKTION / AKTION 

-  en happening
17. og 18. april 2015

 

Hvert år sender fogeden flere end 3000 mennesker på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje. Hjemmets effekter - hvor personlige de end må være - overdrages til politiet, der sælger dem videre som et såkaldt ”udsat bohave”. Vontrapp har købt et sådant.

 

Indholdet af 27 flyttekasser, diverse møbler og nips fra et forladt indbo vil danne rammerne for en usædvanlig performanceinstallation på HAUT. Alt vil blive sat til salg på en auktion, hvor publikum bliver de potentielle købere af en ukendt persons efterladte ting. Kom og byd på et andet menneskes hjem for småpenge!

 

Happening på HAUT

 

Med AUKTION / AKTION kaster Vontrapp sig ud i et eksperiment, for selvom de flestes nysgerrighed vækkes af ovenstående beskrivelse, så er det uklart, hvori fascinationen egentlig ligger. Er det et muligt indblik i en verden, som mange aldrig stifter bekendtskab med? Taler det til en grundlæggende lyst til at snage? Udfordrer det vores opfattelse af en ukrænkelig ‘privatlivets fred’? Aktiverer det vores medmenneskelighed? Eller vækker det en harme over et fejlende velfærdssystem?

 

Vontrapp har ikke svaret, men vi vil i de to uger vi har til rådighed på HAUT forsøge at udforske de mange betydningslag, der ligger i det simple faktum, at vi lige nu er i besiddelse af et andet menneskes indbo, og at vi er kommet i besiddelse af det under nogle helt særlige omstændigheder - nemlig i kraft af den tidligere ejers økonomiske ruin.

 

Vi slutter vores undersøgelse af med en happening på HAUT og inviterer dig med til en uigenkaldelig “engangsforestilling”, en reel auktion, hvor du som publikum er med som køber. Hvis din nysgerrighed også er vakt, så kom og deltag. Se, hvor vores undren har ført os hen, og del din undren med os.

 

 

AUKTION / AKTIONS  mindelegat

Se mere her...

 

Koncept / 

Kunstnerkollektivet Vontrapp

 

Hvornår /

Fredag d. 17/4 kl. 15:00-20:00 og lørdag d. 18/4 kl. 12:00-18:00 vil dørene være åbne til eftersyn. Lørdag fra kl. 18:00 vil selve auktionen afvikles, når auktionarius indtager podiet.

 

Hvor /

HAUT, som en del af programserien Scandinavian Pain,

Huset KBH

 

Projektet er støttet af /

Copyright © Vontrapp 2017